Velkommen køber b.energy

17. april 2024



Vores porteføljevirksomhed Velkommen kunne fredag d. 12. april annoncere, at de har købt konkurrenten og energiselskabet b.energy og dermed overtager deres kunder. Købet sker for at styrke Velkommens position på det danske energimarked.

Overtagelsen af b.energy, er en del af Velkommens strategi, og skriver sig dermed ind i rækken af køb af energivirksomheder. Tidligere har Velkommen nemlig også erhvervet sig NettoPower og Fauna Energi. 

Direktør hos Velkommen Thomas Søgaard-Andersen er tilfreds med købet af den nu tidligere konkurrent b.energy:

- b.energy har opbygget en solid forretning ved at fokusere på nogle få og enkle strømprodukter, som er lette for kunderne at forstå. Det skal vi ikke til at ændre på. Brandet lever derfor videre hos os med sin egen identitet, hjemmeside, selvbetjening, produkter og strøm til konkurrencedygtige priser, siger han og fortsætter:

 

- Men det er klart, at når vi gennemfører sådan et opkøb, så handler det også om, at vi tror på, at vi på sigt kan realisere nogle stordriftsfordele hos os. Ligesom jeg da også føler mig overbevist om, at b.energy-kunderne i fremtiden også vil opleve, at de får nogle nye muligheder og et endnu stærkere produkt, siger Thomas Søgaard-Andersen.

Kjøller investerede i Velkommen i december 2018. Siden da har Velkommen været på en rejse, der har budt på flere opkøb i markedet. Det er derfor også en tilfreds Magnus Kjøller, der er glad for at se, at Velkommen fortsætter med at gøre sig gældende på det danske marked.

Hos Kjøller er vi stolte over at se at Velkommen fortsætter deres vækstrejse. Lige siden vi investerede i dem, har de konstant opnået en større og større markedsandel og er i dag nu en seriøs spiller på markedet. Velkommen tilbyder gode og relevante produkter og vi er glade for at endnu flere danskere får mulighed for at drage nytte af dem. 

Velkommen er fortsat i markedet for lignende opkøb og håber at kunne gennemføre flere i 2024.

Hold dig opdateret - Tilmeld nyhedsbrev




t>