Power House udvider til København

11. april 2024



To bliver til tre til oktober 2024 når fitnesskæden Power House kan åbne deres første træningscenter i København på Vester Farimagsgade 29.

Power House er ved at cementerer deres ambition om at blive en landsdækkende kæde. De har nemlig skrevet under på en aftale om 1.900 kvm store lokaler på Vester Farimagsgade 29 i København, der ligger et stenkast fra Palads-biografen og Vesterport Station. Dermed vil Power House snart være repræsenteret i de 3 største danske byer, Odense, Aarhus og nu København. 

Power House startede oprindeligt i Aarhus, og har siden Kjøller investerede i dem i 2023 gået fra at have et til nu at have tre lokaler.

 

At Power House rykker til København, og det er endt med lokalerne på lige præcis Vester Farimagsgade 29, er heller ikke nogen tilfældighed.

- Visionen for Power House er, at have lokationer i Danmarks største byer, og det gælder naturligvis også i København, udtaler co-founder Lærke Bach og fortsætter

- Lokaler i indre København hænger ikke på træerne. Vi faldt over lokationen på Vester Farimagsgade 29 og efter første kig, så vi et stort potentiale. Lejemålet har sin helt egen charme med fredede elementer, som vi har tænkt os at bruge aktivt i centrets indretning. Vi glæder os til at fylde de knap 1.900 kvm ud med splinternyt udstyr, i den kvalitet vi er kendt for! 

Lokaler i København er også noget, der har stået på den to-do-liste som Power House i sin tid fremlagde for Magnus Kjøller og Kjøller. Derfor er det også en glad investor, der ser frem til at Københavnerne også kan nyde godt at Power House.

- Jeg er rigtig glad for at se at Power House er lykkedes med at opnå et af de mål som de fremsatte dengang vi investerede i dem. Markedet for fitnesscentre er meget konkurrencepræget, og at Power House har formået at skabe en skalerbar forretning, viser bare hvor dygtige holdet bagved er, udtaler Magnus Kjøller

Power House Denmark blev etableret tilbage i 2020 af Lærke Bach og Jonas Helbech Nielsen og har lokaler i både Odense og Aarhus. Udover at tilbyde et fitnesscenter med kvalitets træning og kvalitetsudstyr, så tilbyder Power House også Lava Studio, hvor der arbejdes med reformertræning. 

Yderlige spørgsmål kan rettes til Frederik Hestbjerg på [email protected]

Hold dig opdateret - Tilmeld nyhedsbrev




t>