Ny investering: Power House

18. oktober 2023



Vi er glade for at annoncere, at vi har investeret i Power House - en mindre kæde af træningscentre med en stor ambition om at skabe Danmarks bedste træningsoplevelser.

Bag Power House står parret Jonas Helbech Nielsen og Lærke Bach, som hver har mere end et årtis erfaring inden for fitnessbranchen. Begge var trætte af ensformige og kvantitetsfokuserede træningscentre og ønsker med Power House at sætte kvalitet og personlige oplevelser i centrum.

Trods en udfordrende start midt i COVID-19-restriktionerne lykkedes det Power House at tiltrække en solid medlemsbase. I dag holder Power House til i luksuriøse lokaler på Aarhus Ø og har over 1100 medlemmer.

Med investeringen fra Kjøller hjælper vi med at realisere parrets drøm om at etablere et Power House i alle danske storbyer, og allerede til december udvider vi med et nyt center - denne gang i hjertet af Odense.

Som medlem af Power House får man adgang til et stort fitnessområde, funktionel træning og mulighed for at deltage i populære reformerhold. Derudover tilbydes der gratis baristakaffe, kildevand og danskvand, og snart introduceres områder til restitution med massagepistoler. Men det er især de anerkendte Hammer Strenght-maskiner og det stærke fællesskab, der tiltrækker medlemmerne.

Hos Kjøller er vi begejstrede for at komme med på vækstrejsen og ser frem til et spændende samarbejde med Jonas og Lærke.

Se alle vores investeringer her

Hold dig opdateret - Tilmeld nyhedsbrev




t>