LY Copenhagen udvider med butik nummer tre

3. oktober 2021



Vores porteføljeselskab, LY Copenhagen, åbner ny butik i Kolding Storcenter, hvor kunderne kan se frem til en butiksoplevelse ud over det sædvanlige.

Ifølge founders, Adam Ferati og Andreas Pedersen, er det planen at skabe et LY-univers, naturligvis med modetøj, men også et loungeområde, hvor der kan købes kaffe, smoothies, salat og sandwiches.

- Vi vil gerne give kunderne en oplevelse og noget inspiration, og vi tror på, at det har stor værdi, at vi skaber vores eget univers, siger Adam Ferati, stifter af LY Copenhagen.



Virksomhedens tredje fysiske butik bliver et 555 kvadratmeter stort modeunivers, som de to founders kalder det.

- Som børn er vi begge selv kommet i Kolding Storcenter, så det er en drøm, der går i opfyldelse, at vi nu åbner en butik netop her, siger Andreas Pedersen.

Der var kø foran butikken, da den åbnede fredag i Kolding Storcenter.

LY Copenhagen har desuden ambitioner om at åbne butikker på Sjælland, så kæden bliver landsdækkende

- Risikoen ved at blive for stor en kæde er dog, at man mister noget drivkraft og noget personlighed, og det tror jeg på, at kunderne kan mærke. En god uge for os er, når vi selv kan nå at komme rundt og besøge alle vores butikker, siger Adam Ferati.

Café NUS-konceptet er blevet en del af LY Copenhagen. Der serveres som nævnt både kaffe, smoothies, salat og sandwiches.

Hold dig opdateret - Tilmeld nyhedsbrev




t>