Expo 2020: Optakt med Replant Art

23. september 2021



Vores porteføljeselskab, Replant Art, kommer til Dubai, hvor Kolding-virksomheden deltager på Expo 2020 med en stand på den danske pavillon.

Vi tog en snak med founder Marc Prehn-Mehlsen, der repræsenterer virksomheden på verdensudstillingen.

Hvorfor deltager Replant Art på Expo 2020 i Dubai?

- Vi vil gerne ud og vise vores designs til et internationalt publikum og finde nye partnere rundt omkring i verden. Det er muligt på såd stor en international messe, som Expo 2020, hvor mange forhandlere og indkøbere fra hele verden kommer og ser, hvad der er nyt hos de forskellige lande.

- Så det er en enestående mulighed at få mange øjne på vores produkter fra et stort publikum, hvor de 191 lande, som er repræsenteret, viser deres nye og bæredygtige virksomheder og produkter frem, siger Marc Prehn-Mehlsen.

Hvad håber I at opnå?

- Vi håber at kunne skabe et netværk af partnere/forhandlere i flere lande og få vist vores produkter til internationalt publikum.

Hvad ser I mest frem til?

- Jeg ser meget frem til at se de flotte udstillinger på den danske pavillon, men bestemt også fra de mange andre lande. Det er så stort, så vi kan slet ikke nå at se det hele, men at opleve hele det store Expo-område med meget spektakulære pavilloner fra de andre lande, det ser jeg meget frem til at opleve.



Hvordan fik I en stand på Expo 2020?

- Vi blev kontaktet af den danske pavillon, som gerne ville have vores brand skulle være med til at præsentere danske design på den første temauge, der fokuserer på design.

Hvor længe er I på messen?

- Vi er på messen fra den 4.-6 oktober, som er den første uge på verdensudstillingen. Det er lidt stort, at vi er med til at kickstarte showet.

Har du nogle gode råd til andre, der vil deltage på messen?

- At få set så mange forskellige landes udstillinger som overhovedet muligt, må være mit tip nummer 1.

Hvad er næste skridt for Replant Art?

- Nu handler det om at blive et kendt og udbredt brand i Danmark, men derefter også videre ud til andre relevante lande, siger Marc Prehn-Mehlsen.

Vi glæder os til at besøge Replant Art på Expo 2020, og vi vil løbende opdatere fra området omkring den danske pavillon.

Mød os på Expo 2020

Hold dig opdateret - Tilmeld nyhedsbrev




t>